Webavisen.gl

Tirsdag 7. september 2010

Stjal kajak fra turister

Spanske turister fik tirsdag i sidste uge stjålet deres dobbeltkajak, mens de sov i et telt ved heliporten i Narsaq.

Politiet i Narsaq oplyser til KNR, at kajakken to dage senere blev fundet igen. Den var muligvis blevet fundet og bragt til turisternes opholdssted med båd.

Inden for kort tid har der været to andre bådtyverier i Narsaq. Den første båd blev stjålet i forrige weekend. Båden blev to dage senere fundet i bunden af Narsarsuaq fjord. Den anden båd blev stjålet fra Narsarsuaq og fundet tæt ved Narsaq nogle dage senere.

Politiet formoder, der er tale om samme gerningsmand, og at vedkommende muligvis har stjålet brændstof fra andre både.


© Copyright 2010 Webavisen.gl. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven