Webavisen.gl

Søndag 1. august 2010

Forsvarets luftbro kollapset

Forsvaret er løbet ind i et alvorligt problem med den lufttransportør, der på en fire års kontrakt er hyret til at fragte materiel til blandt andet Grønland.

Om en uge mister transportøren nemlig retten til at flyve, fordi de 30 år gamle russiskbyggede transportfly af typen Ilyushin 76, der tilhører et firma i Letland, er dømt usikre af EU's luftfartsmyndighed, oplyser DR.

Ifølge det lettiske luftfartsvæsen har den russiske producent bag flyene ikke har været i stand til at levere den dokumentation, der kunne skaffe flytypen en godkendelse efter EU's krav, så nu lukker virksomheden.

© Copyright 2010 Webavisen.gl. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven