Webavisen.gl

Søndag 1. august 2010

Misrøgt af hunde skader Grønland

Misrøgt af hunde skader Grønland

Arkivfoto

Landsstyremedlem Ove Karl Berthelsen pointerer at slædehunden er en brugshund, som er en del af den grønlandske fangerkultur, men understreger at gældende dyreværnslov skal overholdes.

Ove Karl Berthelsen tilføjer, at med over 21.000 slædehunde spredt i slædehundedistriktet i Nord- og Østgrønland påhviler der den enkelte slædehundeejer et stort ansvar for hundenes ve og vel, da tilsyn fra Selvstyret dyrlæger kun kan ske i begrænset omfang.

Den grønlandske slædehund er udviklet til at leve i den barske grønlandske natur. Men slædehunde skal som beskrevet i den grønlandske lovgivning leve under ordentlige forhold, have mad og vand hver dag og have et læskur, hvor den kan søge i skjul for vejr og vind.

En enkelt sag om afmagrede hunde eller et hundespand i sammenfiltrede kæder, er en for mange, og kan ødelægge Grønlands ry i udlandet, betoner Karl Berthelsen.

Grønlands Selvstyre vil snart behandler en ændring af lovgivningen omkring slædehunde, bl.a. bliver tandklipning forbudt.


© Copyright 2010 Webavisen.gl. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven